En behandling for børn og voksne
Jeg arbejder med Biodynamisk Kranio Sakral terapi (BKST), som er en stille behandling med blid berøring af kroppen, der har en dyb effekt på dig. Jeg lægger mine hænder på dit kranie, dine skuldre, lænd, fødder og andre dele af din krop, mens jeg “lytter” til din krop. Din krop og dit sind hjælpes til ro, til at arbejde, til at slippe spændinger og til komme i balance. Måske vil mine hænder lave små bevægelser/teknikker til at løsne dine spændinger, måske ligger de stille, mens din krop selv forløser spændingerne.
Med BKST arbejdes der især med nervesystemet, men også muskler, led og bindevæv.
Jeg kan mærke energien i dig og omkring dig, og med min viden om kroppens fysiologi – bindevæv, muskler, knogler og nervesystem – kan jeg derved give dig en dyb og forløsende behandling. En behandling med Biodynamisk Kranio Sakral terapi (BKST) skaber ro og balance i dig.
The Breath of Life er livsenergi. Kaldes også Chi, eller Prana. Denne livsenergi strømmer igennem alle levende ting. Når jeg lægger mine hænder på dig, kan jeg mærke The Breath of Life i dig. Det føles som en vejrtrækning, en bølge, en rotation i kroppen – som ikke ligner den almindelige vejrtrækning. Den bølge lytter jeg til/mærker ind i og bliver en del af. Derved sættes din krop i gang med en forløsning. Det kan være en her og nu forløsning. Det kan også tage tid igennem flere behandlinger.
Ethvert trauma – fysisk som psykisk – sætter sit spor i kroppen. Nogle traumer forløses stille og roligt af sig selv med tiden. Andre skal hjælpes på vej. Biodynamisk Kranio Sakral terapi (BKST) kan være med til at give det lille puf, der skal til for at kroppen forløser sit/sine traumer. Biodynamisk Kranio Sakral terapi går ind på et dybere plan, end andre behandlinger, og understøtter kroppens eget arbejde med traumet.
Biodynamisk Kranio Sakral terapi tager udgangspunkt i din sundhed, i dit potentiale og understøtter dermed kroppens eget selvhelbredende system.
Biodynamisk Kranio Sakral Terapi kan have en positiv indflydelse på:
– Traumer – fysiske/psykiske
– Mental tilstand/balance
– Stress
– Tics
– Migræne/spændingshovedpine
– Piskesmæld
– Fastlåste led i kroppen
– Spændte muskler
– Fordøjelsesproblemer
– Adfærdsforstyrrelser f.eks ADHD, autisme mm